Danske æg - baggrund
Der er i dansk forretninger 4 ægkategorier, afhængig af
produktionsmetode: "Burhønseæg" - produceres i lukkede fabrikshaller, hvor
høns står under forhold, der af mange (de fleste) betegnes som
dyreplageri. "Æg fra fritgående høns" - mere traditionel form, hvor
hønsene har mere plads. "Skrabeæg" - hvor hønsene har plads og adgang
til lys, luft og jord. Den sidste kategori, "økologiske" er som
skrabeæg, men fodret med økologisk foder. Det er (naturligvis) ikke
muligt at skelne mellem de forskellige kategorier, bortset fra prisen,
og det er Veterinærdirektoratets opgave at kontrollere, at
varebetegnelsen er korrekt. Ovennævnte sag har afsløret, at kontrollen
indtil nu kun har været foretaget i produktionsleddet, ikke på
pakkerierne.
Stigende ejendomsvurderinger
Den 20. almindelige ejendomsvurdering nærmer sig, og det ser på
nuværende tidspunkt ud til, at husejerne kan vente stigninger på 20% i
gennemsnittet. På særligt attraktive områder, f.eks. Strandvejen i
Nordsjælland, ventes endnu højere stigninger, på op til 50%. Da
ejendomsvurderingen bruge som udgangspunkt for beregning af
ejendomskatter og lejeværdi af egen bolig, er den kommende vurdering
meget omdiskuteret i Nordsjælland. Baggrunden for stigningen er, at
boligmarkedet har haft et opsving siden sidste almindelige vurdering,
med højere priser til følge.
Voldsramte bedre forhold
Et udvalg nedsat af indenrigsministeriet har lavet en betænkning, der
lægger op til at forbedre forholdene for udenlandske kvinder, der gifter
sig med mænd i Danmark, og får opholdstilladelse. Efter de nugældende
regler, skal der gå mindst 3 år, før de kan få opholdstilladelsen
opretholdt, hvis de bliver skilt. Det har været et problem for kvinder,
der er udsat for vold og psykisk terror. De har oftest måtte vælge
mellem "pest eller kolera", at blive i ægteskabet eller blive udvist.
Betænkningen lægger ikke op til nogen generel lempelse af reglerne, men
at der nu skal lægges en individuel vurdering, både af årsagerne til
ægteskabets forlis og forholdene i kvindens hjemland. 3 års reglen blev
oprindelig indført for at forhindre pro-forma ægteskaber.
Dansk Røde Kors afskediger
Den største, danske flygtningeoperation efter 2. verdenskrig er ved at
blive afviklet, så Dansk Røde Kors er gået i gang med at afskedige
personale. 1600 medarbejdere på asylcentre landet over er opsagt, og nu
står medarbejderne på hovedkontoret, i Dansk Røde Kors asylcenter, for
tur. Der skal staben på 120 ansatte reduceres, svarende til 65
"årsværk". 17.000 flygninge fra Bosnien-Hercegovina er ved at blive
integreret i det danske samfund, og forlader asylcentrene landet over.
Naturmedicin forsvinder
Nye skrappere regler fra Sundhedsministeriet truer branchen for
naturlægemidler. Fremover skal producenterne kunne dokumentere, at
produkterne vitterlig har den annoncerede virkning, før det må kalde sig
"naturlægemiddel". En godkendelse koster ifølge branchekilder 50 -
500.000 kr., og det er for meget. Mange af "lægemidlerne" er imidlertid
begyndt at dukke op på hylderne, nu mærket som "helsekost". Der er der
ikke tilsvarende regler for dokumentation. Naturlægemiddelforhandlerne
forlangte i dag, at Sundhedstyrelsen gjorde lidt gengæld for udgiften,
f.eks. ved i pjecer at forklare forskellen på "naturlægemidler" og
"helsekost".
Formodet morder eftersøges
Politiet i Middelfart har udsendt signalementet af en mand, der af 3
forskellige vidner blev set ved den jagtforretning, hvor ejeren et par
timer senere blev fundet skudt af 4 skud. Manden har opholdt sig mindst
1 time i forretningen, omkring det tidspunkt, ejeren blev myrdet.
Anvisningsprovision
Fyns Amts Avis kan i dag offentliggøre dele af en hemmelig aftale, som
realkreditfirmaet Totalkredit har indgået med 52 banker landet over.
Aftalen fastlægger den provision, som banken får når den formidler et
kreditlån til en huskøber. Det er betragtelige beløb, op til omkring
20.000 kr for en et lån på en million, men beløbet er også afhængig af
bankens "trofasthed" overfor Totalkredit. Lignende aftaler findes med
andre kreditselskaber, og det er forbrugerrådet stærkt utilfreds med.
Bankerne kan ikke yde uvildige råd, hvis kunderne ikke kender disse
gebyrer. Direktør Niels Thørsleff, Totalkredit, afviser at kunderne ikke
kender til gebyrerne. De er omtalt på lånebetingelserne. Det er også
rigtigt - men gebyret skal banken oplyse - på forlangende.
Enlig mor blev formand for FAR
Foreninge Far, Til Støtte for Børn og Forældre [Det hedder den!], der
startede som en kamporganisation for fædres rettigheder, har valgt en
kvinde, Sonja Toft, til ny formand. Sonja Toft har arbejdet som
familieretsadvokat i Københavns socialforvaltning. Til DR-P2 siger hun,
at foreningen "sætter børnene i centrum". Mændene "bliver ikke længere
diskrimineret - lovgivningsmæssigt set", når det drejer sig om
forældreretten til børn ved skilmisse. Men i praksis sker det stadig,
ikke mindst når det gælder børn under 3 år. Her får kvinder automatisk
forældreretten, hvis ikke de er helt uegnede. Men er kvinder ikke bedre
til at passe børnene? blev hun spurgt: "Nej! - Det er de ikke. Mænd og
kvinder er lige gode." [men] "Mændene er svage - de tror ofte, at de slet
ikke har nogen rettigheder".
Skyd (vild)svinet!
"Skyd Svinet" er en opsigtsvækkende annoncekampagne, som Landsforeningen
Danske Svineproducenter har rettet mod landets jægere. Og "svinene" er
25 vildlevende vildsvin, der lever omkring et skovdistrikt ved Gram i
Sønderjylland. Landsforeninge frygter, at vildsvinene øger risikoen
for, at den frygtede svinepest skal brede sig over grænsen og true dansk
svineproduktion. Vildtforvaltningsrådet har ellers besluttet, at de 25
svin skulle have lov til at gå i fred. Danske Svineproducenter har også
henvendt sig til miljøminister Svend Auken (S) med krav om forbud mod
vildtgående svin i Danmark.
Også andre vildtlevende dyr, der har fundet sig et fristed, er i fare. For ca. 5 år siden slap omkring 20 kronhjorte ud fra en hjortefarm i det nordlige Vendsyssel. De blev fredet frem til 1997, men nu har lokale landmænd og jægere fået nok. De siger, at hjortene, der nu tæller over 100, ødelægger afgrøder og hegn, skriver VT Frederikshavns Avis. Oprindeligt blev fredningen godkendt både af jagtforeninger og landboforeninger.
Lisbet Stuer-Lauridsen/Marlene Thomsen Poul Erik Høyer Martin Lundgaard Hansen Peter Gade Peter Rasmussen Jon Holst-Christensen/Thomas Lund
Europa Cup fodbold: Brøndby spillede her til aften mod Liverpool, England i 2. rundes første kamp. Kampen endte 0-0, et resultat Liverpool kunne være bedst tjent med. Brøndbys træner Ebbe Skovdal sagde efter kampen, at hans spillere havde ydet en “fortræffelig og helhjertet indsats”, og at han var “fuldt tilfreds”. Det var en “optimal indsats”. Ebbe Skovdal er udmærket godt klar over, at Brøndby vil få det sværere i Liverpool om 14 dage end de havde i Parken i aften.
Vil I se online-reportage fra kampen, kan DilleSport hermed henvise til en DilleSport-special på adressen:
http://www.forum.dk/forum/nyheder/sportspcI morgen onsdag spiller Aab 1. kamp i anden runde af Champions League - modstanderen er Nantes. I dag holdt de 2 hold pressemøder:
Aab: Der er problemer hos Aabs forsvar: to spillere er skadet og kan ikke være med mod Nantes. Det er Lars Thomsen og Bjørn Kristensen.
Nantes: Træner Jean-Claude Suaudeau synes, at Aabs hold minder om det danske EM-guldhold fra 1992. Mere havde han ikke at sige om sine modstandere inden opgøret onsdag.
HÅNDBOLD:
Som nævnt i mandagens DilleSport er det danske k-landshold til VM i
december, blevet amputeret ved skader. For en lille måneds tid siden var
det Anne Dorthe Tanderup, der blev knæskadet, og i går fik Anja Byrial
Hansen den triste meddelelse, at hun skal holde 3 måneders pause på
grund af operation i ankel og skinneben. Det fik i går landstræner Ulrik
Wilbek til at sige, at målsætningen til VM er lidt lavere, nu hvor de 2
meget stærke spillere er ude af truppen. Nu er det primære mål ikke at
vinde VM, men koncentrationen skal ligge i at kvalificere sig til OL i
Atlanta 1996. OL-kvalifikationskravet er mindst en 5. plads ved V.
I dag tirsdag foretog man lodtrækning til Europa turneringerne:
K-Mesterhold : Ljubljana, Slovenien-Viborg Pokalvindere: Eskiseher, Tyrkiet-GOG City Cup : FIF-Tblisi, Georgien M-Mesterhold : SKA Minsk, Hviderusland-GOG EHF Cup : Kolding IF-Flensburg-Handewitt, Tyskland
Aabs træner Per Ljusteræng stopper med øjeblikkelig varsel. Han forlader ikke klubben, men fortsætter som spiller. Træningen overtages af Per V. Jacobsen og Johnny Schou, der begge tidligere har været trænere og spillere i klubben.
MOTORSPORT:
Jan Magnussen, debutant i Formel 1 løb på søndag, kom mandag en sviptur
til Danmark. I et interview sagde han, at han havde håbet på mere test
inden han skulle køre løb, men at han på intet tidspunkt havde overvejet
at sige nej til tilbuddet! Siden han havde fået at vide, at han skulle
køre, havde han haft gåsehud, men var i øvrigt cool.
Det japanske løb bliver vist i DR-TV søndag morgen kl. 5.45 - om morgenen!!!
Vejret
Dagen startede som de sidst par dages, med tåge, dis og gråvejr, men
efterhånden blæste det op, og et regnvejrsområde bredte sig fra sydvest
til at dække hele landet. Temperatur 12 - 15 grader.
Finansmarkederne
1USD 5,5145 DKK, 1GBP 8,6864 DKK, 1DEM 3,8788 DKK 100JPY 5,4887 DKK, 100ITL 0,3443 DKK, 1AUD 4,1715 DKK 1FRF 1,1137 DKK, 1CHF 4,7965 DKK, 1CAD 4,1138 DKK 1IEP 8,8783 DKK, 1NLG 3,4650 DKK, 1XEU 7,1468 DKK 100ESB 4,499 DKK, 1NZD 3,6335 DKK, 1SEK 0,7929 DKK 10BEF 1,8861 DKK, 1NOK 0,8830 DKK, 100ISK 8,52 DKK
Obligationsrenter: 8,60% uændr.(6% - 2026), 7,85% uændr.(7% - 2004) Aktieindex: 363,10 +0,35 KFX (mest omsatte aktier): 102,26 uændr.