Dermed betragter alle involverede sagen for afsluttet. Nu mangler kun de politiske forhandlinger om godtgørelsens størrelse i Folketinget.
Voldsom trafik-demonstration
En fredelig, men uanmeldt demonstration for bilfri by i København
udviklede sig voldsomt i går eftermiddags. Som led i demonstrationen
spærrede omkring 30 unge trafikken ved Nørreport station. En bilist
påkørte - med vilje eller ved et uheld - en demonstrant, der blev
lettere kvæstet. De øvrige demonstranter blev ophidset, og en sparkede
til en anden bil. Da 4 betjente, heraf 2 i civilt, ville anholde manden,
udbrød der slagsmål, ifølge politiet fordi den anholdte ville stikke af,
og tilskuerne forsøge at befri ham. Hændelsen blev filmet af Vesterbro
Lokal-tv, hvor man ser de to civilklædte betjente løbe rundt og slå om
sig med knipler.
Thule-sag - 2. del
I denne uge begynder en gruppe på 9 folketingsmedlemmer, en fra hvert
parti, en gennemgang af Udenrigsministeriets arkiver om Thule-basen.
Formålet er at undersøge om regeringen foreholdt Folketinget oplysninger
om daværende statsminister H.C. Hansens tilladelse til USA om at oplagre
a-våben på Grønland. Gruppen skal rapportere tilbage til
udenrigspolitisk nævn, og også undersøge hvorfor regeringen ventede 18
måneder med at offentliggøre hele affæren, samt vurdere om papirerne kan
offentliggøres som led i den kommende historiske gennemgang af
forholdene på Grønland omkring Thule 1948 - 1968.
Politidirektør: tv viser ikke det hele
Den nytiltrådte politidirektør for København, Anne-Mette Møller, sagde
til DR-TVA, at det jo ser voldsomt ud, men det var ikke et reelt billede
af handlingsforløbet. De 2 civile betjente forsøger at holde
"tilskuerne" på afstand, så de uniformerede kan foretage anholdelsen
sagde hun. Den ene af de uniformerede betjente fik et spark, så han fik
to bøjede ribben og nu er sygemeldt. Hun kritiserede medierne for at
fokusere for meget på selve anholdelsen og ikke så meget på det
forudgående hærværk.
Danske FN-soldater hjem
Den 23. oktober forlader de sidste danske FN-soldater Kroatien for at
vende hjem til Danmark, oplyser Forsvarskommandoen. Tilbage i det
tidligere Jugoslavien er så kun op mod 400 mand i den nordiske bataljon
i Tuzla og stabskompaniet i Sarajevo. På et møde i udenrigspolitisk nævn
i dag sagde forsvarsminister Hans Hækkerup (S), at Danmark formentlig
ville blive bedt om at stille tropper til den FN-sikringsstyrke, der er
en del af den nye fredsplan for Bosnien-Hercegovina. Hvor mange det
ville dreje sig om, og om Danmark vil svare positivt, havde han ikke
overvejet endnu, sagde Hans Hækkerup til DR-TVA.
Første EU-overvejelser
Alle Folketingets partier mødtes i dag hos statsminister Poul Nyrup
Rasmussen (S) for at starte forhandlingerne om det danske oplæg til
regeringskonferencen i 1996. Konferencen skal revidere
Maastricht-aftalens indhold. Statsministeren regner med, at det bliver
muligt at finde et oplæg, som alle kan slutte op om, men Enhedslisten
meldte skarpt ud. De afleverede et oplæg, der kort og godt sagde, at de
ikke kunne acceptere et oplæg, der blev støttet af Venstre og
konservative.
SF ville have slået fast, at det danske oplæg skulle indeholde de 4 danske forbehold, selv om de ikke er til debat. Forbeholdene "skal nævnes positivt", ellers vil SF ikke være med. Det slog Holger K. Nielsen (SF) fast i DR-TVA. "Det er absurd ikke at nævne det største politiske nybrud i Danmark" i nyere tid, sagde han. Det fik Uffe Ellemann-Jensen (V) til at sige "at det [SFs krav] jo er en sikker vej til at blokere" forhandlingerne. Poul Nyrup Rasmussen valgte at fremhæve hvad man kunne blive enige om: At forhandlingerne om at optage de 12 østlande skal starte samtidig. Det vil være det mest retfærdige, sagde statsministeren.
Sygehus-strejker igen
På 11 af landets sygehuse strejkede man i større eller mindre omfang i
dag. Det var sygeplejersker og radiografer, der ønskede at vise sin
utilfredshed med konklusionerne i rapporten fra forligsmand Mette
Christensens udvalg, nedsat efter regeringens lovindgreb i maj. Det er
især rapportens krav om, at sygeplejersker skal "vis yderligere
fleksibilitet" hvis de skal gøre sig håb om større lønstigninger.
Hårdest gik det ud over hospitalerne i Hillerød, Glostrup og Esbjerg,
men alle steder var der nødberedskab.
Stråler på byggeplads
"Vi har røde ører", siger institutbestyrer Jørgen Bøttiger, Fysisk
Institut, Århus Universitet, til DR-TVA: "Det måtte ikke ske". Alligevel
skete det - instituttet fortsatte med at bruge sin elektronaccelerator,
selv om en jordvold uden for laboratoriet var blevet fjernet i
forbindelse med en udbygning af universitetet. Man havde glemt, at
gammastråling fra acceleratoren altid var blevet rettet ud i jordvolden.
Nu ramte den istedet bygningsarbjedere, der ifølge instituttet fik en
dosis på op til 5 gange baggrundsstrålingen. Man står fast på, at det er
ufarligt, men har nu stoppet alle videre forsøg, indtil byggeriet er
overstået.
Dansk Folkeparti igang
I denne uge går det nystiftede Dansk Folkeparti igang med at samle
underskrifter, så det kan blive opstillingsberettiget ved næste
folketingsvalg. Partiet har bedt om at få bogstavet O [ikke nul!], men
det er heller ikke blevet godkendt endnu. De 4 udbrydere fra
Fremskridtspartiet under ledelse af Pia Kjærsgaard fik iøvrigt følge af
partisekretæren på Christiansborg, Peter Skaarup. Det var nu ikke af fri
vilje - han blev nemlig smidt ud. Selv om han nok vil melde sig ind i
Dansk Folkeparti, vil han dog først tale med sin kreds, Østre Storkreds,
hvor han er spidskandidat, siger han til DR-TVA.
Fremskridtspartiet samler stumperne
Mindst 10 amtskredse er intakte, siger partiformand Jørgen Sørensen
(Frp) til DR-TVA, og det skal nok lykkes at få partiapparatet etableret
i resten igen. Kim Behnke selv, der er partiets nye frontfigur, sagde
til DR-TVA i lørdags, at "90% af medlemmerne står bag mig", og han
forhindrede udbryderne i at få fat i medlemslisten med den begrundelse,
at medlemmer havde afleveret oplysningerne i tillid til, at de ikke
ville blive udleveret "til andre". Jørgen Sørensen kunne iøvrig oplyse,
at man var gået igang med at indkalde til ekstraordinært landsmøde.
Efter sprængningen er partiets hovedsbestyrelse ikke længere
beslutningsdygtig ifølge partiets vedtægter, på grund af for få,
tilbageblevne bestyrelsesmedlemmer.
SF støtter også politiet
Lørdag sagde Holger K. Nielsen i DR-TVA, at SF støtter politiet, og
gerne vil have mere politi på gaden, i form af nærpoliti og
færdselspoliti. Partiet finder det vigtigt, "at det ikke bliver Helge
Adam Møller [K] eller Venstre-folk", der kommer til at tegne politiets
opgaver fremover. Anne Birgitte Lundholt (K) mener ikke, at SF vil være
med til at styrke politiet når det gælder narko, vold og lignende
modbydelige forbrydelser. Hertil svarer Holger K. Nielsen, at hun
glemmer færdselspolitiet og kampen mod økonomisk kriminalitet.
Dansk turist myrdet
En 43-årig kvindelig, dansk turist blev lørdag fundet myrdet på sit
hotelværelse på Kreta. Det græske politi leder efter en britisk
marinesoldat, som hun blev set med på et lokalt værtshus. Han blev ikke
fundet i weekenden, og det græske politi har nu udvidet eftersøgningen
til hele Grækenland. Den 43-årige, der var på vej hjem efter et 14-dages
ophold, havde tilsyneladende kendt marinesoldaten siden juni, og besøgt
ham på Kreta flere gange. Det græske politi siger, at kvinden først blev
voldtaget og siden kvalt.
Nyt video-spil diskuteret
Mediekoncernen Time-Warner har udsendt pressemeddelelser om et ny
multimedie-spil, der skulle være i stand til at påvirke spillerens
underbevidsthed "i positiv retning". Da spillet fortrinsvis er rettet
mod børn, har man i dag ivrigt diskuteret blandt eksperter om spillet er
farligt og burde forbydes. Time-Warners dansk spil-importør afviste med
det samme at importere spillet, og en officiel talsmand for
medieselskabet afviste her til aften i DR, at spillet var skadeligt -
"ellers ville vi ikke have lavet det!". [En demo af spillet er
tilgængeligt på internettet - Se dagens netsurfernyt]
Elitedivision, 3. runde: Kastrup-Herning 10-3 Triton-Højbjerg 8-5
K-3. runde Premierdivision: Horsens BC-BK 73-46 Amager BK-Sisu 67-62 Stevnsgade-Åbyhøj 52-71 Glostrup-BMS 68-60 Falcon-Hørsholm 58-93 M-2. runde Premierdivision: Roskilde-Horsens IC 63-79
Herrerne kørte søndag amatørløb på 177 kilometer. Dansk deltagelse: Nicolai Bo Larsen, Morten Sonne, Dennis Rasmussen og Stig Guldbæk
De professionelle kørte også søndag - 265,5 kilometer. Dansk deltagelse: Michael Blaudzun, Brian Holm, Claus M. Møller og Rolf Sørensen. Desværre måtte Peter Meinert lørdag melde forfald, efter kraftige mavekramper. Rolf Sørensen blev nr. 9,
Lørdag: Hillerød-OB 1-4 H: Christina Hansen O: Rikke Holm 2, Merete Pedersen 2 Vejle-Rødovre 1-2 V: Susan Møller R: Jeanne Axelsen, Janne Petersen HEI-Kolding 4-1 K: Linda Nissen H: Gitte Krogh 2,I morgen tirsdag spiller K-landsholdet EM-kvalifikationskamp mod Rumænien i Hjørring. Med 2 undtagelser, er holdet identisk med det der for 2 uger siden tabte 1-2 til Sverige: Bonny Madsen, Lugo, og Annette Laursen, HEI, erstatter de 2 'amerikanere' Inger Stelling og Lene Terp. Resten af holdet er:
Rødovre : Helle Bjerregaard, Jeanne Axelsen OB : Christina Jensen, Rikke Holm HEI : Katrine Pedersen, Kamma Flæng, Lisbeth Kolding, Anne Nielsen, Gitte Krog, Annette Laursen Lugo : Bonny Madsen TSV Siegen : Louise Hansen Fortuna Hjørring : Birgit Christensen, Helle Jensen, Lene Madsen, Christina Bonde.Mandag meldte Annette Laursen afbud, og Christina Petersen fra Fortuna Hjørring er udtaget som erstatning.
M-Superliga:
Vejle-Lyngby 0-3 Næstved-Herfølge 3-2
Valget af Tomas Bjørn blev afgjort ved, at alle husstande med een eller flere golfere fik en stemmeseddel, hvor der kunne vælges mellem flere kandidater. Hos de professionelle var Steen Tinning, Anders R. Hansen, Andrs Sørensen og Thomas Bjørn. Hos amatørerne kunne man stemme på damelandsholdet og drengelandsholdet.
Thomas Bjørn blev valgt med 77 procent af de afgivne stemmer. Ganske suverænt!
K: 1. division-Lørdag: Frederikshavn-VRI 23-15 Søndag: Virum/Sorgenfri-DHG 33-28 Skovbakken-Rødovre 31-28 Europa Cup : K-Viborg spillede lørdag Europa Cup (Champions League) mod Initia HC Hasselt, Belgien, i Randershallen. Viborg skaffede sig en udmærket position til returødet på lørdag ved at vinde med 26-15. City Cup : Polisportiva-FIF 21-41Begge danske hold har en god mulighed for at gå videre.
Søndag spillede Ikast Europa Cup (Pokalvindere) den 1. kamp i 1. runde mod Vassa Budapest, Ungarn i Ikasthallen. Og Ikast vandt sikkert 31-20.
M-1. division:
Lørdag: Holte-Virum/Sorgenfri 21-19 Søndag: VRI-Nyborg 30-27 Esbjerg-Aarhus KFUM 28-27 HIK-Helsingør 24-32 EHF-Cup: Søndag spillede Kolding den 1. Europa Cup kamp i 1. runde mod US d'Ivry, Frankrig, i Frankrig. Og den kamp vandt Kolding 23-24. Det anses for atvære en overraskende sejr, specielt set i lyset af, at det ikke går så godt for Kolding i den hjemlige turnering. Pokalvinder: Roar spillede søndag 1. kamp i 1. runde i Europa Cup ude mod Pellater Bitola, Makedonien. Og Roar tabte 28-20. Mesterhold: GOG spillede Europa Cup (Champions League) mod Partizan Beograd, Jugoslavien i Gudme-hallerne. Og fynboerne vandt pænt stort med 34-21. Specielt Nikolaj Jacobsen havde een af sine rigtigt gode dage: Han scorede 11 mål, 3 af dem på straffekast. Returkampen spilles på søndag i kolding.
Eliteserien: Aab-Hvidovre 4-6 HIK-Frederikshavn 6-3 Rødovre-Esbjerg 4-3
K-Elitedivision: Gentofte-Fortuna 1-3 DHG Odense-TV55 3-1 VLI København-Ikast 3-2 ASV Århus-Holte IF 0-3 M-Elitedivision: DHG Odense-Skt. Jørgens 3-2 Gentofte-HIK Aalborg 3-0 ASV Århus-Holte 0-3
NetSurferNyt
"Endorfun" demo
Her er den så - Demoen af Endorfun-spillet. Jeg har ikke selv hentet det
(demoen fylder 1,4Mb). De, der ikke kan få adgang til WWW-versionen
af nyhederne, kan klikke sig frem fra http://www.pathfinder.com via
henvisningen "Time Warner Interactive". Efter at have læst beskrivelsen på
nedenstående side, sammenholdt med danske eksperters udsagn, tror jeg at
man skal tage Time-Warners påstande med en del forbehold!
http://www.pathfinder.com/@@T5JsNXGB4QEAQKQ8/twi/[Nu undrer jeg mig ikke længere over, hvorfor ingen af de elektroniske medier i dag oplyste om lokatoren... :-)]
Vejret
Weekenden bød på et par regnområder, der bevægede sig over landet, med
temperaturer 14 - 18 grader. Men mandagen i dag blev noget speciel! Den
startede (og sluttede) med tåge, men midt på dagen var det fint
solskinsvejr, med temperaturer op til 22 - 23 grader - tæt på
varmerekorden for oktober, der er på 24,2 grader.
1USD 5,5295 DKK, 1GBP 8,7643 DKK, 1DEM 3,8891 DKK 100JPY 5,5295 DKK, 100ITL 0,3428 DKK, 1AUD 4,2091 DKK 1FRF 1,1136 DKK, 1CHF 4,8364 DKK, 1CAD 4,1286 DKK 1IEP 8,9235 DKK, 1NLG 3,4716 DKK, 1XEU 7,1325 DKK 100ESB 4,481 DKK, 1NZD 3,6644 DKK, 1SEK 0,7925 DKK 10BEF 1,8895 DKK, 1NOK 0,8830 DKK, 100ISK 8,54 DKK
Obligationsrenter: 8,71% +0,17 (6% - 2026), 7,94% +0,06 (7% - 2004) Aktieindex: 361,16 -1,61 KFX (mest omsatte aktier): 100,83 -0,29