Danske nyheder pr. 95.09.04
- Danske Nyheder pr. 95.09.04 -
* Set, hørt og læst af Dille og Leif på BLA*net *
NY E-POSTADRESSE:
[Vi har nu oprettet en særlig e-postadresse for alt, hvad der har med
nyhederne at gøre her på BLA*net. Den hedder nyheder@blanet.dk og
bedes brugt fremover. Post til leander og dille vil blive sendt til den
adresse automatisk, og herfra sorteres til "rette vedkommende".
Derved skulle vi undgå de problemer, vi har haft med lange svartider på
vores e-post.]
GENNEMGANG AF FORSVARSAFTALE:
Danmark og Grønland vil i fællesskab gennemgå den gamle forsvarsaftale,
som Danmark indgik med USA i 1951. Det blev klart efter et møde mellem
statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og landsstyreformand Lars Emil
Johansen (S) i dag mandag. Grønlands udenrigspolitik føres ellers af
Danmark ifølge loven om rigsfælleskabet, men grønlandske politikere har
ønsket - og nu fået - mulighed for indsigt i, hvilke aftaler Danmark har
indgået med USA. Lars Emil Johansen vil ikke kalde det en veto-ret - "nu
skal vi først have gennemlæst aftalen" - men en ret til at "konfirmere"
aftalen.
THULESAGEN:
Det referat af et møde mellem embedsmanden Eske Bruun og USA's
ambassadør i Danmark, som DR-TVA har fået adgang til - men ikke må
offentliggøre - var skrevet i 1964. DR-TVA valgte at oplæse centrale
stykker for Lars Emil Johansen, som betegnede det "det værste eksempel
på det danske embedsmandsvælde" i Grønland, og han betegnede det som
"helt uhørt, at papirerne ikke må vises" til ham eller blive
offentliggjort. "Dette er en skamplet på rigsfællesskabet", sagde han
søndag.
Han fik imidlertid løfte fra statsministeren ved mødet i dag, at den
grønlandske repræsentant i DUPI (Dansk UdenrigsPolitiks Institut) vil få
adgang til alle papirer, som forskerne får udleveret. DUPI skal foretage
den uvildige undersøgelse af forholdene omkring Thulebasen fra 1951 til
1968, hvor et atombevæbnet fly styrtede ned ved basen.
DR-TVA har også fået fat i en indberetning fra den danske ambassadør i
Washington lige efter flystyrtet. Ambassadøren havde haft et møde med en
viceudenrigsminister, der havde givet ret præcise anvisninger på,
hvordan den danske regering skulle udtale sig. Det var så vidtgående og
i modstrid med officiel, dansk politik, at ambassadøren betegnede
anvisningerne som en "mundkurv" i sin indberetning.
FANGET EN TIL:
Endnu en af de ialt 13 fanger, der slap ud af Vridsløselille
Statsfængsel forrige søndag, da en gummiged brød hul på fængselsmuren,
blev i går søndag fanget. Det var en tyrkisk statsborger, dømt for
narkohandel. Han blev genkendt af en medpassager på Intercitytoget fra
København mod Jylland, som ringede til politiet fra togets mønttelefon.
Politiet standsede toget på Ringsted Station og anholdt manden uden
dramatik. Han hævder overfor politiet, at han har været alene siden
flugten, og har holdt sig skjult i jernbanevogne.
En 35-årig mand fra København er blevet anholdt og sigtet for medvirken
til fangeflugten. Politiet mener, at det var ham, der fungerede som
kontaktperson mellem den formodede hovedmand bag flugten og TV-stationen
TV3. Af programmet "Profilen" i DR-TV lørdag aften fremgik det også, at
kontaktpersonen først havde henvendt sig til TV-Stop, der lavede de nu
(formentlig) verdenskendte optagelser, men der ville redaktionen ikke
mere have noget med sagen at gøre.
Der er stadig 7 fanger fra flugten på fri fod.
FLERE FLYGTET:
I går søndags flygtede endnu to fanger fra danske fængsler, men denne
gang var det fra arresten i Ålborg. Metoden var også mere traditionel,
i.e. tremmer saves over, og sammenbundne lagner brugtes som reb. De to,
en morddømt og en tyv, er stadig på fri fod. Fængslets alarmsystem
svigtede af endnu ukendte årsager.
RITT RYSTER S-TOP:
"Det er en skidt fornemmelse, når Socialdemokratiet er ved at blive
overhalet af Venstre", sagde EU-kommisær Ritt Bjerregaard på partiets
årsmøde i Silkeborg i weekenden. Hun kritiserede partiet for ikke at
tage EU alvorlig - efter 35 år tror man stadig det blot drejer sig om
økonomi. Det var også svært at finde en vilje til nogetsomhelst i
Socialdemokratiet, bortset fra at beholde det man kender. "Det er godt
for gamle mennesker at have fred i sjælen", sagde hun.
Talen medførte skarpe reaktioner fra andre S-topfolk. Poul Nyrup
Rasmussen sagde, at Ritt Bjerregaard skabte myter om partiet, og at hun
havde været for længe væk fra dansk politik. EU-ordfører Ove Fich (S)
sagde til DR-TVA, at kritikken ramte helt ved siden af.
DSU, Socialdemokratiets ungdom, havde opstillet en mindre, gul gummiged
uden for kongrescenteret. Mottoet var, at der var flere mure, der skulle
rives ned...
IKKE VAREBOYKOT?:
Greenpeace Danmark anbefaler ikke en forbrugerboykot af franske varer,
som protest mod Frankrigs beslutning om at genoptaget prøvesprængninger
af atombomber på Muroroa-atollen i Stillehavet. Det siger en talsmand,
Jan Huldevad, til DR. En vareboykot kan give bagslag, i form af en
reaktion hos den menige franskmand. Det, der skal til er et politisk
press fra officielt hold, understøttet af en medieopmærksomhed omkring
selve atollen.
V&K FINANSFORSLAG:
Venstre og konservative fremlagde i dag deres forslag til finanslov for
1996. Den indebærer dog ikke et balanceret budget, således som Anders
Fogh Rasmussen (V) tidligere har gjort sig til talsmand for. Men det
indeholder en forbedring af statsbudgettet med 11,6 mia. Det dækker over
besparelser på 20,9 mia. kr. og skattelettelser for 9,3 mia. kr. V & K
vil fjerne de grønne afgifter, lempe erhvervsbeskatningen, skærpe
dagpengereglerne og yde fradrag for reperationer af private boliger, som
hovedpunkter. Anders Fogh Rasmussen siger, at forslaget skal ses "i en
helhed", og Hans Engell (K) vurderer, at der kun er 40% chance for, at
der indgås et finanslovsforlig mellem V & K. For der kan ikke blive tale
om, at de borgerlige kun stemmer for dele af finansloven. Det skal være
det hele, og SF og Enhedslisten må ikke være med.
ETISK STRAMNING:
Det etiske råd foreslår i en redegørelse, at reglerne for behandlingen
af kunstigt befrugtede menneskeæg skærpes. I dag kan man opbevare
befrugtede æg, udtaget fra kvindens livmoder, nedfrosset i op til et år,
hvorefter det skal destrueres. Det skal også destrueres ved skilsmisse
eller dødsfald. Formålet er at ungå for mange og smertefulde indgreb hos
kvinder, fordi der er risiko for, at der skal flere behandlinger til,
for at få succes med en gravitet. Men etisk råd bryder sig ikke om, at
ægene opbevares og destrueres. Ifølge medlem af etisk råd, læge Søren
Holm, er der tale om liv. Derfor skal nedfrysning forbydes, mener rådet,
der også vil have ophævet sæddonorers anonymitet, ligesom enlige og
lesbiske skal fratages muligheden for at få en gravititetsbehandling.
ØKOLOGISK LANDBRUG FREMTIDEN?:
Dansk landbrug bør i løbet af 30 år lægges helt om til økologisk
landbrug, skriver SiDs Gartneri, Landbrug og Skovbrugs gruppe i en
rapport, der blev offentliggjort i dag. Den enkelte landmands indtjening
vil godt nok falde noget, men tilgengæld vil det skabe 16.000 flere job
i landbruget og spare samfundet mange penge. Rapportens hovedpunkt er,
at de priser man ser på hylderne i dag ikke repræsenterer de reelle
omkostninger ved traditionel landbrugsproduktion. F.eks. rensning af
grund for plantegifte og sygdomme, som følge af giftrester. Desuden går
landmændene glip af jagtafgifter, fordi vildt ikke lever særlig godt på
moderne marker.
Det etablerede landbrug fremlægger sit forslag til dansk landbrugs
fremtid i morgen, tirsdag.
Børsen kan samtidig i dag skrive, at "Dansk Landbrug Brandbeskattes". En
tysk undersøgelse af landbrugets vilkår i EU viser, at danske landmænd
betaler i gennemsnit 25% af indtægterne i skat, imod 10% for resten af
EU. Problemet er, ifølge undersøgelsen, at Danmark er det eneste land,
der beskatter landbrug som almindelige erhvervsvirksomheder. I andre
lande har landbruget fordelagtige skattemæssige særordninger.
UDVISNING UDSAT - IGEN:
Den amerikanske nynazist Gary Lauck skulle være udleveret til Tyskland i
dag, i overenstemmelse med en dansk højesteretsdom, og efter at en
ansøgning om politisk asyl var blevet afvist i fredag. Men i dag søgte
Gary Lauck så om humanitær opholdstilladelse. Udvisningen er sat i bero,
indtil ansøgningen er behandlet, fortæller TV2 Nyhederne.
ARBEJDERE TILFREDS - SÅDAN DA:
Arbejderne på B&W besluttede i morges at gå i arbejde igen, efter at de
advokater, der bestyrere skibsværftet under betalingsstandsningen gav en
redegørelse. Der er forhandlinger med de amerikanske kreditorer igen på
onsdag i New York.
ESBJERGKONFLIKTEN:
Ingen af parterne vil udtale sig, men dog bekræfte, at SiD, Esbjerg
Kommune, Ribe Amts Trafikselskab og Rutebilejernes Arbejdsgiverforening
"taler sammen". Der var et møde på Esbjerg Rådhus i går aftes, men der
forlyder ikke noget om der er aftalt nyt møde.
NY RIGSADVOKAT:
Karsten Hjordt er blevet udnævnt til ny rigsadvokat for København, hvor
han afløser Hanne Bech Hansen, der skal være politidirektør. Karsten
Hjordt har været medforfatter på Asbjørn Jensen redegørelse for
urolighederne på Nørrebro den 18-19. maj 1993.
CYKLING:
Den professionelle rytter, Jesper Skibby, forlængede mandag sin kontrakt
med TVM-holdet. Ved udløbet af den nye kontrakt, regner han med at
slutte karrieren.
FODBOLD:
K-Elitedivisionen:
Hillerød-HEI 1-4 Hi:Christina Hansen
H: Kamma Flæng, Gitte Krogh, Ulla Knudsen,
Katrine Pedersen
OB-Kolding 2-2 K: Linda Nissen, Liane Nielsen
O: Ann Grethe Larsen, Merete Pedersen
Fortuna Hjørring-Vejle 10-0 F: Carina Christensen, Lene Madsen 2,
Christina Petersen 2, Birgit Christensen,
Helle Jensen 3, Alison Forman
Stillingen i Elitedivisionen:
HEI 55, Fortuna Hjørring 52, Rødovre 33, OB 29, Vejle 22, Kolding 17, Vorup 8, Hillerød 6
M-Superliga, søndag:
Ikast-Lyngby 0-4
Herfølge-AGF 1-5
Silkeborg-Viborg 0-2
Stillingen i Superligaen:
AGF 15, Aab 14, Lyngby 14, OB 13, FCK 12, Vejle 11, Brøndby 10,
Silkeborg 10, Ikast 5, Viborg 4, Herfølge 3, Næstved 3
Kort-om-fodbold: Michael Schæfer, træner, fortsætter som træner i FCK
til udgangen af 1997. I første omgang havde han kun kontrakt til
udgangen af 1995.
HÅNDBOLD:
K: I Seoul Cup spillede Danmark lørdag mod Frankrig, og vandt 35-22. Det
kendte champagnespil og gejsten var fundet frem igen. Og de franske
kvinder blev udspillet.
Med dette gode resultat er Danmark sikre på 2. pladsen i turneringen -
uanset den sidste kamp mod værtsnationen SydKorea søndag.
Danske topscorer: Anette Hoffmann 10,
Anne Dorthe Tanderup 8,
Janne Kolling, Conny Hamann 4,
Camilla Andersen 3,
Rikke Solberg, Sisse Bruun Jørgensen, Anja Byrial Hansen
hver 2
Øvrige resultater, og stillingen efter 4 kampe:
SydKorea-Kina 38-22
Rusland-USA 32-21
score point
1. SydKorea 137-92 8
2. Danmark 119-91 6
3. Frankrig 106-118 4
4. Rusland 112-101 4
5. USA 99-120 2
6. Kina 102-141 0
Søndag blev de sidste kampe i 6-kant-turneringen spillet:
Danmark-SydKorea 23-29
SydKorea var en klasse bedre en Danmark, og fik 'sat tingene på plads' i forhold til Atlanta, hvor de 2 hold spillede uafgjort. Det danske spillede var ikke så sprudlende som lørdagens kamp mod Frankrig. Momentvis viste Anne Dorthe Tanderup klassespil, hun fik scoret fire hurtige mål, men gik derefter nærmest i stå.
Landstræner Ulrik Wilbek var ikke udelt begejstret for den danske
indsats: SydKorea har vel nok verdens stærkeste angreb, hvorimod det
kniber med forsvarsspillet. Og det var Danmark ikke gode nok til at
udnytte.
Topscorer: Heidi Astrup 5,
Anne Dorthe Tanderup, Anette Hoffmann, Conny Hamann 4,
Anja Byrial Hansen 3,
Janne Kolling 2,
Camilla Andersen 1
Hermed kom Danmark på andenpladsen i Seoul Cup, efter værtsnationen SydKorea.
Øvrige kampe, og slutstillingen:
Rusland-Kina 35-33
Frankrig-USA 23-20
Score Point
1. SydKorea 167-115 10
2. Danmark 142-120 6
3. Rusland 147-134 6
4. Frankrig 129-138 6
5. USA 119-153 2
6. Kina 135-177 0
Det var også i Seoul Cup, at de første 13 af 16 spillere skulle udtages
til VM i Østrig/Ungarn til december:
Mål: Susanne Munk Lauritsen, Viborg
Gitte Sunesen, GOG
Lene Rantala, Toten HK
Øvrige: Anne Dorthe Tanderup, Viborg
Camilla Andersen, Buxtehude
Tina Bøttzau, GOG
Anette Hoffmann, Viborg
Anja Byrial Hansen, DHG
Janne Kolling, Viborg
Conny Hamann, GOG
Anja Andersen, Tus Walle Bremen
Heidi Astrup, Viborg
Tonje Kjærgaard, Ikast
4 spillere kæmper om de sidste 3 pladser:
Sisse Bruun Jørgensen, Virum/Sorgenfri
Rikke Solberg, GOG
Gitte Madsen, DHG
Marianne Florman, FIF
Udtagelsen foretages efter 4-nationers turneringen i Slovakiet til oktober.
Helt ude af VM-truppen er Marlene Jensen, GOG, og Maybrit Nielsen, FIF.
M: Ved M-U-VM i Argentina spillede Danmark natten til lørdag mod Qatar.
Det gjaldt placeringerne 9-16:
Natten til lørdag vandt Danmark 32-21, og skal møde Tyskland i kampen
om 9.-12. pladsen.
Danske topscorer: Søren Stryger 7,
Kasper Hviid, Morten Krampau 5,
Uffe Fredsgaard 4
Natten til søndag spillede Danmark-Tyskland 32-23
Topscorer: Søren Stryger 8,
Kasper Nielsen 7,
Klavs Bruun Jørgensen 6,
Roland Hasenschwandtner 4
I kampen om 9.-10. pladsen spillede Danmark søndag mod Slovenien, og
vandt 31-29.
Slutstillingen ved U-VM:
Guld: Rusland
Sølv: Spanien
Bronze: Portugal
4. plads: Norge
5. plads: Jugoslavien
6. plads: Egypten
7. plads: Frankrig
8. plads: Tjekkiet
9. plads: Danmark
10. plads: Slovenien
11. plads: Tyskland
12. plads: Sverige
Kraftige regnbyger, afløst af korte periode med sol igennem hele
weekenden og i dag mandag, da et kraftigt lavtrykscentrum gik over
landet fra sydøst mod nordvest. Der var i dag temperatur op til 21
grader i Sønderjylland, mens der faldt godt 20 mm. regn på
Lolland-Falster (Heromkring er der kommet 10 mm. over weekeden).
Nationalbankens middelkurser fra fredag
1USD 5,6945 DKK, 1GBP 8,8407 DKK, 1DEM 3,8823 DKK
100JPY 5,8435 DKK, 100ITL 0,3494 DKK, 1AUD 4,2737 DKK
1FRF 1,1270 DKK, 1CHF 4,7356 DKK, 1CAD 4,2386 DKK
1IEP 9,0338 DKK, 1NLG 3,4649 DKK, 1XEU 7,2605 DKK
100ESB 4,533 DKK, 1NZD 3,7231 DKK, 1SEK 0,7786 DKK
10BEF 1,8875 DKK, 1NOK 0,8875 DKK, 100ISK 8,67 DKK
Børsens nøgletal fra fredag
Obligationsrenter: 8,75% +0,01 (6% - 2026), 7,99% -0,03 (7% - 2004)
Aktieindex: 368,97 -0,86 KFX (mest omsatte aktier): 102,49 -0,09