Poul Nyrup Rasmussen afviser overfor Politiken i dag, at der skulle være tale om ikke at føre S-politik i regeringen. "Vi har på 2 1/2 år skabt en lang række resultater, der for 95% er socialdemokratisk politik: en sund økonomi, [..] Det største fald i ledigheden, der er set på 1 år, [..] Orlovsordninger [..] Hvis det ikke er socialdemokratisk politik, så ved jeg ikke hvad det er. Han har ikke nogen problemer med, at Svend Auken meldte ud på den måde, han gjorde. Ved sommermødet i går sagde han, at "det var helt fint, at alle deltager i debatten".
I dag blev det så oplyst, at yderligere 3 chefer havde sagt op, nemlig adm. direktør Peter Herfordt, Nordisk Film Broadcast A/S, og hans to næremeste medarbejdere - direktør Erik Steffensen og direktør Jørgen Kolbæk. Alle tre fratræder med udgangen af marts 1996. Ingen af de tre har ønsket at oplyse om årsagen til, at de går. Men medarbejderne holdt i aften et langt møde, for at diskutere situationen. Nordisk Film er begyndt at blive profitabel. Hovedparten af indtægterne, ca. 1 mia. kr. stammer dog fra videresalg af udenlandske TV og video-rettigheder. Egenproduktionen, der bl.a. består af TV-hit som "Lykkehjulet", "Eleva2eren" og "Fak2eren", alle for TV2, omsætter årligt for omkring 100 mill. kr., men giver ikke så godt et afkast.
Det værst ramte område i lørdags var Fyn. Kun haver og høje hække forhindrede en markbrand i at antænde 2 mindre gårde, der er naboer til mine [Leif's] forældre på Fyn (den ene truede gård er faktisk mit fødehjem - den er stråtækket!). En kvinde, der boede på den anden gård, ville først finde sin hund og kat [det lykkedes], men måtte så flygte med dem barfodet igennem en mark, fordi ilden brændte på begge sider af markvejen ned til gården. Ilden standsede først da den nåede en roemark og en bygmark, der i hast var blevet pløjet op. Knapt var ilden under kontrol, før to af de 3 brandbiler måtte videre til den næste markbrand. 30 tdr. land hvede og en stubmark blev raseret på blot 2 1/2 time.
Statsminister opfordrer også, som privat person, den kgl. Livgardes musikkorps om at aflyse sin turne. Den skulle bl.a. gå til Cahors, Prins Henriks hjemstavn, efter særlig invitation af dronningen. Korpsets ledelse havde ifølge TV2 Nyhederne her til aften ikke besluttet, om de ville aflyse.
Statsministerens opfordring til Det kgl. Teater har gjordt Bertel Haarder (V) vred. "Han har pillet ved ved en uafhængig institution". Bertel Haarder siger, at teaterets operaturne var en chance for at gøre reklame for Danmark.
Det er DUPI, Dansk Udenrigspolitisk Institut, der skal forestå opgaven. Her siger dets direktør (og indtil nu eneste ansatte), Nils Jørgen Nehring, til DR-TVA, at han HAR krævet fri adgang. Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) svarer, at det får DUPI også. Ifølge ministeren vil udenrigsministeriet udlevere alt materiale, som forskerne mener er væsentlige. "Jeg tror ikke nogen mere end jeg er interesseret i at få undersøgt alt", siger han til DR-TVA.
OB - Vorup 6 - 1 Kolding - Rødovre 2 - 4 HEI - Vejle 4 - 3 Fortuna - Hillerød 14 - 0Siges at være scoringsrekord i Elitedivisionen! Stillingen i Elitedivisionen er: 1. HEI (43), 2. Hjørring (40), 3. Rødovre (24), 4. OB (22), 5. Vejle (19), 6. Kolding (13), 7. Vorup (8) og 8. Hillerød (med 6 point). M-Superligaen: Af hensyn til Danmarks kamp mod Armenien i denne uge, blev 4 superliga kampe spillet fredag aften:
Vejle - AGF 0 - 0 Brøndby - Herfølge 3 - 2 Silkeborg - FCK 3 - 1 OB - AaB 1 - 1Søndag blev de to sidste kampe spillet:
Viborg - Lyngby 0 - 2 Næstved - Ikast 1 - 1
Stillingen i Superligaen er nu:
1. AaB (10), 2. Lyngby (8), 3. AGF (8), 4. OB (7), 5. Silkeborg (7), 6. Brøndby (7), 7. FCK (6), 8. Vejle (4), 9. Ikast (4), 10. Herfølge (3), 11. Næstved (2) og sidst Viborg (med 0 point).
Danskeropbakningen varmede godt op til kampen. Og under den danske nationalsang var der ikke et øje tørt. Det var ikke fordi det lød særlig kønt - men det lød HØJT!
Danmark starter kampen rimeligt nervøst. Tilgengæld står Lene Rantala utroligt stærkt i målet. Løseligt anslået er det mellem 30 - 40 skud hun har taget. Den dame var varmet op i dag! Efter DilleSports mening satte tyskerne i 1. halvleg danskerne under et hårdt pres. Det var - undskyld udtrykket - en "herrekamp". I allersidste sekunder af 1. halvleg væltes Janne Kolding, men det giver underligt nok kun 3 meter kast til Danmark. Da får Anja Andersen bolden... Ifølge Ulrik Wilbek var taktikken - "Giv Anja bolden og så skal den bare i mål!" - og det gjorde hun altså også. Hun skød simpelthen over den massive tyske forsvarsmur OG målvogteren - til halvlegsresultatet 9 - 13 [i tyskernes favør]
Hovedatraktionen i pausen var uden tvivl "kickeren" Morten Andersen, der netop er startet på det lokale football-hold, Atlanta Falcons, og som gav autografer til de øvrige danske tilskuere (og amerikanere).
2. halvleg var en halvleg, der var fuldstændig forandret i forhold til første. Danskerne må have fået en opsang. Der var meget mere energi i forsvar, såvel som angreb. Anne Dorte Tanderup var flyvende og det var Anette Hoffman også. Der var ikke nogen idag, der ikke spillede godt. Nogen spillede bedre end andre, men sådan er det vel altid. Tilsidst gik danskerne stille og roligt fra tyskerne, og så ville alt lykkedes!
Kampen sluttede med en sikker dansk sejr på 26 - 21, og Danmark var dermed i finalen.
Finalekampen søndag: Danmark - Norge.
Første halvleg: Norge har et stærkt forsvar, og det danske angreb kan ikke komme igennem. Lene Rantala har ikke den bedst dag, faktisk er hun ikke på banen fra det 13. minut og resten af kampen. Derfra tager Gitte Sunesen simpelthan alt der komme - bortset fra at Norge får de 14 - 15 - 17 mål! [14 ifølge statistikken - 9 redninger]. Da en norsk spiller bliver skadet, må en af danske pressefolk bede de entusiastiske danske tilskuere holde op med at synge "Norge er et tegneseriehold".
Hvor god den danske tilskueropbakning har været gennem hele turneringen - og den har været stor - lige så dårlig var den i dag i første halvleg ;-(. Det var ubehageligt - Opbakning er positiv, og skal komme når holdet er nede - Det gjorde det ikke i dag!
Der var to ting Danmark kunne gøre i 2. halvleg, som Ulrik Wilbek udtrykte det på pressemødet efter kampen. Man kunne gøre som man havde gjort i første halvleg [og måske tabt med 40 mål!?!], eller gøre det, som de gjorde - forsøge at gå ud og holde Norges føring nede. Det lykkedes også, det blev 7-7 i anden halvleg. Det var til at tage og føle på. Norge havde stadig godt fat i det danske angreb - de har et godt forsvar. De dækker ind 6 - 0, samtidig med at de har en Cecilie Lelanger på mål, der simpelthen suverænt var kampens bedste [spiller].
Norge vandt sikkert 12 - 20.
Handball USA Cup '95 i Atlanta sluttede med følgende placeringer:
1. Norge, 2. Danmark, 3. Syd Korea, 4. Østrig, 5. USA, 6. Tyskland.
Især overraskede USA ved at besejre Tyskland i kampen om 5/6-pladsen. Det vil formentlig få hovederne til at rulle, når tyskerne vender hjem.
Flere detaljer om kampene kan findes på vores særlige For-OL område på web-serveren Forum. Den er ikke færdig. Når Dille vender hjem og får hvilet ud, vil vi indlægge billeder, samt yderligere materiale fra Atlanta-turneringen ind:
URL: http://forum.dk/forum/nyheder[Under Dille's ophold i Atlanta skrives DilleSport af Leif]
1USD 5,5345 DKK, 1GBP 8,7777 DKK, 1DEM 3,8727 DKK 100JPY 5,9028 DKK, 100ITL 0,3485 DKK, 1AUD 4,1215 DKK 1FRF 1,1255 DKK, 1CHF 4,6653 DKK, 1CAD 4,0719 DKK 1IEP 8,9902 DKK, 1NLG 3,4575 DKK, 1XEU 7,2480 DKK 100ESB 4,547 DKK, 1NZD 3,6644 DKK, 1SEK 0,7786 DKK 10BEF 1,8841 DKK
Obligationsrenter: 8,80% -0,03 (6% - 2026), 8,09% +0,01 (7% - 2004) Aktieindex: 369,69 -0,39 KFX (mest omsatte aktier): 102,67 -0,61