* Danske Nyhedsmedier pr. 95.07.19 *
* Set, hørt og læst af dille og leander @ blanet.dk *
BOSNIEN:
I dag blev der fra flere sider rejst krav om, at FN nu står fast og
griber ind overfor de bosnisk-serbiske angreb på FNs sikre zoner.
35 fremtrædende kulturpersonligheder, bl.a. Keld Olesen (S), Peter
Duetoft (CD), Arne Melchior (CD), Herbert Pundik (redaktør),
Chr. Bråd Thomsen (filminstruktør) mv. har underskrevet og
offentliggjordt "en appel til anstændigheden" under overskriften "Stop
Bosniens Bøller". Heri kræves bl.a. våbenembargøn mod Bosnien
ophævet, de etniske udrensninger standset og at alle flygtninge skal
have ret til at vende hjem.
I DR-TVA talte ledende personer fra tre etablerede trossamfund i Danmark
også for en ophævelse af våbenembargøn. Det var biskop Kjeld Holm,
Århus, Anne Lise Timmermann fra den Katolske Kirke [Hendes stilling fik
jeg ikke fat i] og overrabiner Bent Melchior. Kjeld Holms sagde at "Den
nuværende situation er vanærende" og "Det modsatte af krig er ikke
altid fred. Det modsatte af krig kan være undertrykkelse". Anne Lise
Timmermann: "Skal den ene have våben, skal den anden også. [..] Nu
går den ikke længere". Bent Melchior sammenlignede situationen i
Bosnien med krigen mod Iraq: Havde der været olie i Bosnien, havde
problemet været løst allerede. "Man gjorde det over olie i Iraq, ikke
over mennesker i Bosnien." Alle 3 havde kvaler med at anbefale vold, men
fandt at situationen var kommet derud nu, hvor det var eneste udvej.
GIFT I GRUNDVANDET:
Der skal skrappere midler til, hvis vi skal undgå forurening af
grundvandet med plantegifte, siger professor Finn Bo-Rasmussen, Danmarks
Tekniske Universitet. Han skønner, at mellem 25 og 40 plantegifte, som
landbruget bruger skal forbydes helt, ellers vil det sive ned i
grundvandet, som det allerede er sket flere steder. Hidtil har man kun
testet for 8 gifte, men nu skal der testes for 86. Finn Bo-Rasmussen sidder
i EUs videnskabelige råd for vandkvalitet, der snart skal tage stilling til
et EU direktiv, der tillader større mængder plantegifte i drikkevandet.
RAPPORT IKKE GOD NOK:
Den rapport som Statens Veterinære Serumlaboratorium har lavet, og som viser
en klar sammenhæng mellem brugen af vækstfremmende fodertilskud som Avoparcin
og forekomsten af bakterier, resistente over for antibiotika, er ikke god nok,
videnskabeligt set, siger medlem af EU kommisionens Videnskabelige Råd, Brest
Nielsen til DR-TVA. Rapporten mangler at bevise, at bakterierne er "til
betragtelig fare for mennesker". Han sagde også tidligere på dagen, at
først når tilsvarende undersøgelser er kommet til samme resultater
i andre lande, kan rapporten betegnes som videnskabelig.
STRAF FOR OLIEUDSLIP:
Der er bred opbakning i oppositionen til et forslag fra SF om, at
kaptajner på skibe, der gribes i at tømme olietanke i rum sø, skal
straffes ved at få retten til at føre skib indraget. Venstre og
Konservative støtter ideen, som regeringen allerede havde tilsluttet
sig. Hanne Severinsen (V) forslår, at også rederne drages til ansvar
for olieforurening, foråsaget af deres skibe.
På trods af 300 flyvetimer om året siden 1989, er det ikke lykkedes at
tage nogen skibe på fast gerning i danske farvande endnu, mens både
tyskere og hollændere har taget nogle i deres områder, henholdsvis 59
og 64, skriver Politiken. Miljøminister Svend Auken (S) har derfor bedt
Miljøsstyrelsen finde ud af, hvorfor der er så stor forskel på de
danske og tysk/hollandske resultater.
CO2-AFGIFT OK:
Ifølge en pressemeddelelse fra den danske regering, har EU-kommisionen
godkendt den danske CO2-afgift, hvor provenuet føres tilbage til
industrien, øremærket til nedbringelse af forureningen. Kommisionen
mener ikke, afgiften er i strid med EUs forbud mod indirekte
statsstøtte, således som dens modstandere (i industrien) har hævdet
det er.
UDVISNING UDSAT:
Udvisningen af den tysk-amerikanske nynazist, Gary Lauck, til
retsforfølgelse i Tyskland er blevet udsat. Retten i Roskilde og Østre
Landsret dømte ham til udlevering, men nu skal afgørelsen prøves ved
Højesteret, har Justitsministeriet besluttet. Ifølge Gary Lauck's
danske sagfører, Erik Liisborg, er Gary Lauck sigtet for "en politisk
forbrydelse, og det er ikke lovlig grund til udvisning" af Danmark. Han
skønner ifølge Politiken at amerikaneren står til 5 års fængsel,
mens han i Danmark ikke engang kunne få en straf så lang som de 4
måneder han indtil nu har siddet i varetægtsfængsel.
"DilleSport" (ved Bodil Andersen)
CYKLING:
16. etape i Tour de France - 237 kilometer - fra Tarbes til Pau.
Det var en noget besynderlig etape. I respekt for den afdøde Fabio
Casartelli, der døde i går, efter et styrt, kørte feltet langsomt og
samlet i dag. Og de 6 resterende Motorola-ryttere kørte samlet over
målstregen - i respekt for deres kammerat. Ca. 100 meter efter trillede
feltet roligt ind.
[Det var MEGET SMUKT!
Æret være Fabio Casartellis minde!]
Der er naturligvis ingen ændringer i den samlede stilling.
Bjarne Riis var skuffet, men fuldt forstående, over feltets beslutning
om at ære Casartelli i dag. Men det var sidste chance for danskeren for
at hente 3,13 minutter ind på Zulles andenplads.
TENNIS:
Dansk tennis får ny lndstræner. [DilleSport viderebragte rygtet (uh
ha) den 7. april, at den nuværende træner Christer Lindorff ikke ville
få fornyet kontrakten når den udløb 31. juli i år.] DilleSport fra 7.
april: "Bl.a. fordi hans træningsmetoder ikke passer til den nye
elite-struktur. Christer Lindorff har været træner i 6 år, og hans
nuværende kontrakt udløber 31. juli 1995. 2. rygte lyder, at tidligere
topspiller, Mchæl Mortensen bliver ny landstræner".
I dag, onsdag, skrev Dansk Tennis Forbund en tre-årig kontrakt med
svenskeren Johan Sjøgren.
"Vejret og Finansmarkederne"
Tørt, og efterhånden næsten fuld opklaring, med temperaturer op til
20 - 23 graders varme.
Nationalbankens middelkurser fra igår
1USD 5,4290 DKK, 1GBP 8,6582 DKK, 1DEM 3,8965 DKK
100JPY 6,1296 DKK, 100ITL 0,3362 DKK, 1AUD 3,9708 DKK
1FRF 1,1189 DKK, 1CHF 4,6649 DKK, 1CAD 3,9919 DKK
1IEP 8,8976 DKK, 1NLG 3,4788 DKK, 1XEU 7,2195 DKK
100ESB 4,523 DKK, 1NZD 3,6608 DKK, 1SEK 0,7544 DKK
Børsens nøgletal fra igår
Obligationsrenter: 8,98% (6% - 2026), 8,32% (7% - 2004)
Aktieindex: 355,70 KFX (mest omsatte aktier): 98,18
Ovennævnte nyhedsresume er baseret på danske nyhedsmedier, primært
DR-TVA, Radioavisen (DR), Politiken, Børsen, eller Søndagsavisen. TV2,
TV2-Lorry og Kanal 2 (København), samt alle TV-kanalers tekst-tv (TTV,
f.eks. DR-TTV), bruges af og til. Vi kan misforstå noget, så check med
andre kilder, inden du forpligter dig eller din formue.
Copyright 1995, Bodil og Leif Andersen. Danske nyheder kan frit
distribueres via e-post og placeres på ikke-kommercielle BBS'er. Alle
rettigheder forbeholdes. Kommerciel og ikke-elektronisk distribution kun
efter forudgående aftale.
God fornøjelse!
Bodil Andersen & | dille@blanet.dk & | e-post abonnement:
Leif E. Andersen | leander@blanet.dk | Skriv til:
BLA*net | Phone: +45 3180 0307 | Freddy Jensen
Husumvej 118 | BLA*net online-services: | dansk-request@sysadmin.com
DK-2700 Brønshøj | Modem: +45 3128 0225 | eller direkte til
Denmark | (alle hverdage 15 - 24) | os
HTML Converter by Rasmus Lerdorf (rasmus@io.org)